Liseborgvænget 38, 8800 Viborg
Nyd børnefamiliekvarteret i Liseborg fra en fantastisk udsigtspost
Det er i fredelige og rolige omgivelser for enden af Liseborgvænget, at du finder denne rummelige villa. Med sine 221 boligkvadratmeter giver den dig masser af plads at brede dig på, og fra din høje placering kan du nyde den fineste udsigt over Liseborgs trætoppe.
Plads til hele familiens liv.
Dit kommende hjem er en nydelig og velholdt ejendom, der med sin røde murstensfacade, hvide vinduesrammer og mørke tag skaber et flot arkitektonisk udtryk. Til boligen hører en garage, hvor bilen trygt kan parkeres, inden du bevæger dig indenfor i de lyse og imødekommende rum. Her mødes du af en gennemtænkt indretning, der i særdeleshed imødekommer børnefamiliens behov. Fra garagen træder du ind i en fordelingsgang, som åbner op til et praktisk bryggers med rigelig opmagasineringsplads. I baggangen er der god plads til overtøj og sportstasker, når familien vender hjem efter en aktiv dag. I den øvrige del af bryggerset byder desuden på fine skabs- og opbevaringsløsninger til alt fra sportstøj og vinterjakker til gummistøvler og hverdagens praktiske udstyr. Her finder du også en vask – en lavpraktisk detalje, når fodboldstøvlerne trænger til en hurtig rengøring efter træning.
Bryggerset er indrettet uden vaskemaskine og tørretumbler. I stedet er der udnyttet et separat rum ved trappen, hvor der er god plads til både vasketøj, vaskemaskine og tørretumbler. En yderst praktisk løsning, som skaber fine arbejdsforhold omkring tøjvasken – samtidig med at hverdagens vasketøj er trukket lidt væk fra boligens opholdsrum.
Videre når du køkken-alrummet, som naturligt bliver dit samlingspunkt. Alrummet blev udvidet i 2015 med en tilbygning, som skaber god ekstra bordplads til hyggelige sammenkomster med familie og venner. Køkkenet fremstår utrolig nydeligt med hvide skabs- og skuffeløsninger, som gør det nemt for dig at pakke køkkenmaskinerne væk, så bordpladerne holdes frie til tilberedning af middagen. Som en ekstra bonus findes et tilknyttet viktualierum til dine forråd. Alrummet imponerer med en vindueskarnap, hvor dagslyset får perfekte betingelser for at strømme ind og skabe en fantastisk atmosfære i samspil med den stemningsskabende brændeovn, som er gennemgået og desuden kan udnyttes i stuen på den anden side. Elegante franske døre åbner til stuen og skaber samtidig en naturlig opdeling af rummene, hvor børnene kan lege i stuen, mens de voksne samles i køkken-alrummet. Stuen prydes ligeledes af en brændeovn og vindueskarnap, og her er de fineste rammer til bløde møbler, der indbyder til afslappende stunder og hygge. Stueplan byder desuden på et mindre værelse/kontor og et værelse med tilknyttet badeværelse, hvilket giver fleksible indretningsmuligheder – eksempelvis med soveværelse i stueplan.
Trappen fører dig ovenpå til førstesalen, der fungerer som hjemmets primære værelsesafdeling. Heroppe finder du tre værelser i fornuftige størrelser, hvoraf det ene er udstyret med faste skabe og dør ud til en skøn, solrig altan. Værelsesopdelingen giver mulighed for, at hele familien kan bo samlet på førstesalen, men åbner også for en oplagt teenageafdeling på 1. sal kombineret med forældresoveværelse i stueplan. Etagen afrundes af boligens andet badeværelse, som med både bruseniche og hjørnebadekar. Endelig rummer kælderen et større disponibelt rum med flere brugsformål.
Ro, fred og udelivet i højsædet
Udenfor får du fornøjelsen af en grund på 950 m2, der er velindrettet med gode terrasser i øvre plan samt flere hyggelige kroge. Haven er orienteret suverænt mod syd, så du kan nyde solens stråler dagen lang. Den nedre del af haven byder på en græsplæne, der indbyder til børnenes leg og boldspil, ligesom det er oplagt at opsætte gynger eller legehus, så de mindste får de bedste faciliteter til at skabe barndomsminder.
Hertil kommer tre gode udehuse med rigelig opbevaringsplads til alt fra cykler og haveredskaber til plæneklipper og øvrigt udstyr.
Skøn beliggenhed tæt på det meste
Du bosætter dig som den sidste i rækken i et kvarter, der er elsket af børnefamilier. Liseborg beriger med legepladser og grønne områder, mens Liseborgcentret byder på alt fra fodbold, håndbold, gymnastik og meget mere, så det bliver en smal sag for familien at dyrke aktiviteter i fritiden. Hverdagens puslespil løses ligeledes ganske nemt, da både skole, dagtilbud og indkøb findes i gåafstand, og busforbindelserne er placeret for enden af vejen, og fører dig nemt videre ud i landet.
Lad Wulff & Partnere, din ejendomsmægler i Viborg, vise dig denne gennemførte og rummelige villa i helt fantastiske omgivelser i Liseborg.
Kontakt os
-
Frederik Gottenborg
- Ejendomsmægler MDE
- E: fg@wulffpartnere.dk
- T: 7262 3500
- M: 3021 4401