Fjordvænget 26, 8832 Skals
Klassisk 70´er arkitektur, i nye gevandter, imødekommer storfamilie-livet
Vil du have storfamilievilla med masser af plads? Og vil du egentlig også gerne have en tip-top ombygget bolig, du kan flytte direkte ind i? Men drømmer du også om en stor, frodig have med lille vandløb og tæt på fjorden? I denne villa behøver du ikke vælge, for den er en maggiterning af en familievilla i nye gevandter, hvor livet leves storslået.
Hvis en bolig i en landsby tilmed lyder som noget for dig, så tag med os en tur til denne velholdte familievilla i Skals, og du vil hurtigt forstå, hvorfor netop Skals i 2021 blev kåret som Årets Landsby i Region Midtjylland. Du vil sikkert også hurtigt mærke roen brede sig, når du træder ind i den hyggelige villa, der ligger for enden af en stikvej på rolige Fjordvænget, tæt på markarealer og grønt område.
Fjordvænget er en fredsommelig villavej i udkanten af landsbyen Skals, men lad dig ikke narre af betegnelsen landsby, for her finder du bl.a. dagtilbud, skole, efterskole, højskole, indkøb, butikker, idrætscenter, svømmehal, foreninger m.m. Samtidig ligger landsbyen smukt pakket ind i smuk natur, mellem åer og hedearealer og tæt på Hjarbæk Fjord og alligevel blot få kilometer fra såvel Viborg og Skive.
Villaen er oprindeligt opført i 1972, men er sidenhen ombygget og moderniseret i 1992 og 2023. Og det er netop én af de mange fordele ved parcelhuset fra 1970’erne, at de er nemme at ombygge og sætte dit eget præg på. Som du vil opdage, er det noget, denne villa har nydt godt af. Villaen har åbenlyst et plus i at være en bolig i to plan, der er funktionelt og familievenligt indrettet og med masser af værelser og et stort køkken-alrum. Men vent så bare, til du ser den store udestue inddelt i flere sektioner, der smyger sig om hjørnet på villaen og giver dig ekstra rum, hvor forbindelsen til både haven og himlen bestemt er til at tage og føle på.
Stueplan har en traditionel indretning med indgangsparti med entré, toilet med bad og hele to bryggerser med såvel vaskefaciliteter, grovkøkken og masser af opbevaringsplads. Dernæst de skønne fællesarealer med stort køkken-alrum med vinkelkøkken og masser af spisebordsplads, hvor både hverdagslivets hygge og tumult kan udspille sig, og hele familien og jeres gæster kan samles. Derudover en hyggelig stue med skydedør mod terrassen og haven, som nærmest trækkes ind gennem de store vinduespartier.
Første sal byder på hele fem værelser med skabe samt et badeværelse med brus, toilet og vaskearrangement med dobbeltvask. Fra ét af værelserne er der udgang til en overdækket altan, hvor du kan nyde eftermiddags- og aftensolen og udsigten over haven.
Villaen er opført på en 1249 kvadratmeter stor grund, der er anlagt med en frodig have med hyggelige terrasser, heraf en delvist overdækket træterrasse, flere solpladser og lille vandløb. De perfekte rammer for lange dasedage, leg og samvær i det grønne.
Der er installeret fjernvarme samt solfanger, og villaen har desuden dobbeltgarage med el-porte.
Lad Wulff & Partnere, din ejendomsmægler i Viborg, vise dig denne maggiterning af en familievilla i nye gevandter, hvor livet leves storslået.
Kontakt os
-
Peter Wulff
- Ejendomsmægler og Valuar
- E: pw@wulffpartnere.dk
- T: 7262 3500
- M: 8110 1652