Et hjem er der, hvor man skaber sit liv

Efter at have haft forskellige steder at kalde sit hjem ved Camilla Høg, at et hjem er der, hvor man skaber sit liv. Med tidligere adresser i bl.a. Valby, Torino og Nuuk samt en ferielejlighed i Berlin har 42-årige Camilla Høg et spraglet bolig-cv. Nu kan hun også skrive Viborg på listen. For midt i februar 2021 udskiftede Camilla Høg fire år i Grønlands hovedstad Nuuk med et nyt liv og midtjysk kaffemik i Jyllands ukronede hovedstad, Viborg.

Her har hun tænkt sig, om ikke at ’stille kamikkerne’, men i hvert fald at slå gode og dybe rødder sammen med sin mand Peter og deres to døtre på seks og ni år. Ikke fordi familien blev træt af synet over fjord og fjelde eller den frostklare luft i lungerne i en stor del af årets måneder. Det var derimod et job ved Kulturprinsen i Viborg, der dukkede op på det helt rigtige tidspunkt, hvor både tiden og familien var moden til at lade kompasset pege tilbage mod Danmark.

Camilla Høg har udskiftet fire år som arrangementschef i Grønlands nationale kulturhus, Katuaq, med jobbet som projektleder i Kulturprinsens nationale projekt LegeKunst. Hun skal dermed stå i spidsen for en landsdækkende indsats for at bringe mere kunst, kultur, leg og dannelse ind i børns hverdag i dagtilbud.

Som et eventyr at starte et helt nyt sted

At der med det nye job ved Kulturprinsen også medfølger en helt ny hverdag i Viborg, som stort set er ukendt land for familien, er ikke et minus. Tværtimod. For mens det spæde forår melder sig i små knopper på træer og buske, og erantis og vintergækker pibler frem i haven i Riddergade, spirer også spændingen og glæden i maven over at tage hul på det nye liv i den endnu ret ukendte by.

”Det er jo lidt som et eventyr at starte et helt nyt sted, som vi ikke kender, udover at Viborg har ry for at være et rigtig godt og trygt sted at vokse op og have sit barndomsliv. Alle dem, vi har været i kontakt med i Viborg, har taget imod os med så åbne arme og været helt vildt hjælpsomme, ud over hvad man kunne forvente. Selv i forhold til at finde en bolig så hurtigt har vi været utrolig heldige,” fortæller Camilla Høg, der gennem ejendomsmægler Peter Wulff har fået formidlet en villa ved Søndersø, som de lejer af Viborg Kommune, indtil familien flytter ind på den mere permanente base i det nyligt købte hus i nordbyen.

Familien er kommet til Viborg på et tidspunkt, hvor samfundet så småt begynder at åbne mere op efter et år med Corona-nedlukninger. Børnene er startet i børnehave og skole, mens manden Peter har kunnet fortsætte i sit job som projektleder for anlægsprojekter i Grønlands Selvstyre, nu dog på den virtuelle måde fra det nye hjem i Viborg.

”Viborg er jo en helt vildt smuk og historisk by. Vi nyder at gå igennem de gamle gader i Domkirkekvarteret eller rundt om søerne. Alt er jo tæt på. Jeg glæder mig til kulturlivet og foreningslivet åbner op, så vi kan blive en del af lokalsamfundet, for det er jo, når man danner relationer på kryds og tværs, at man rigtig kommer til at føle sig hjemme.”

Det er her, vores piger skal vokse op

Det er ikke blot den særlige historie, som Viborg gemmer på i for eksempel brostensbelagte gader, gamle bindingsværkshuse og den særlige kulturskat i Skovgaards værker i Domkirken, som Camilla Høg hurtigt har fornemmet som et særligt potentiale. For når hun går til og fra sit arbejde på den gamle kaserne, blander engelsk tale og kulturel diversitet sig godt i bybilledet. Blandt andet takket være det internationale miljø ved The Animation Workshop og masser af kultur- og uddannelsestilbud.

”Viborg har alt det, som en moderne, kulturelt orienteret familie har behov for. Vi er ikke taget til Viborg for at flytte om fire år. Det er her, vi vil rodfæste os, og det er her, vores piger skal vokse op. Derfor betyder det også noget, at der er skoletilbud for enhver smag, brede ungdomsuddannelser, kulturskolen og idrætsliv, som vores piger kommer til at bruge rigtig meget.”

Camilla Høg kigger ud gennem de store vinduer og lader blikket hvile på Søndersø og Klosterskoven, der snart vil blive forvandlet til lysegrønt baggrundstæppe. Den danske natur, dens foranderlighed og noget så enkelt som træer er noget af det, familien har længtes efter. For Grønlands storslåede, men træløse natur slår nu alligevel ikke følelsen, når det spæde forår melder sig i små knopper på træer og buske, og erantis og vintergækker pibler frem i haven for senere på året at blive afløst af en gylden farveeksplosion i efteråret. Det magiske i de små ting og naturens gang.

Happy go lucky

Neden for haven løber én af Viborgs vigtigste trafikårer. Ruten om Søndersø, hvor teenagere på rulleskøjter og nybagte forældre med barnevogne blander sig med pensionister med hunde og viborgensere i alle aldre med løbeskoene snøret rigtig godt på fødderne. Rygterne om, at Viborg er en by med flere løbeevents end gennemsnittet, har Camilla Høg allerede hørt. Det er blot endnu et plus ved Viborg, mener nok især manden Peter, griner Camilla og håber, at han får held med at smitte hende med sin løbeglæde.

Glæden ved at gå på opdagelse i den nye hjemegn har hele familien allerede til fælles. De har afprøvet aktiviteterne ved SøNæs, besteget det kuperede terræn ved Dollerup Bakker og drømmer efter besøg nord for Viborg nu sommerhusdrømme og om at slå smut i Hjarbæk Fjord. Og så er der fisk, der skal fanges, oste, der skal snuses til i kalkgruberne, og museer, der skal beskues. To do-listen over steder, der skal ses, og ting, der skal opleves, er allerede næsten lige så lang som et døgn med midnatssol i Grønland; det vil sige uendelig.

”Viborg har mere end, hvad man har brug for, men man bliver ikke bombarderet af muligheder, som man aldrig når at udforske. Vi er ret ’happy go lucky’ af natur. Nu er vi her, og så får vi det bedste ud af det og skaber os et nyt liv. Et hjem er jo netop der, hvor man skaber sig et liv.”