Hermanshøj 27, 8800 Viborg

Her kan livet leves med sol fra vest

Det her er hjemmet, hvor klassisk murermestervilla i tre plan, charmerende udestue og hyggelig have smelter sammen og skaber en skøn syntese i en bolig, hvor livet kan leves og vare ved. For denne bolig kan nemlig danne ramme om såvel det hektiske hverdagsliv som de herlige højtider som konfirmation, runde fødselsdage, studentergilder og spontane grillaftener med naboer og gode venner. Og det endda til en yderst overkommelig pris, så de fleste førstegangskøbere kan udleve drømmen om at lade livet slå rødder på egen matrikel.
 
Villaen er beliggende i et hyggeligt og familievenligt villakvarter i det vestlige Viborg. Tæt på finder I både Vestervang Skole, dagtilbud, fritidstilbud og indkøbsmuligheder, lige som shopping, restauranter og byliv i centrum også er inden for kort afstand. I er også lige i nærheden af f.eks. Vestbadet, hvor børnene kan boltre sig på varme sommerdage og Undallslund Plantage, hvor I kan slå jer løs på mountainbike eller nyde en stilfærdig vandretur.
 
Hvis I drømmer om en klassisk murermestervilla, er dette boligen for jer. Villaen er opført i 1949 og fremtræder både velholdt og moderne i sit udtryk, men er bygningstraditionen tro afdæmpet i sit udtryk og afspejler stor kærlighed til dansk håndværkstradition og formgivning. Med de røde teglsten og de hvide vinduer yderst og de lyse stuer med lyse fyrretræsgulve inde bliver det næsten ikke mere klassisk dansk.
 
Villaen er opført i tre plan med skønne kvadratmeter, der fortsætter i den charmerende udestue og haverummet. Stueplan byder på hyggelig entré med svungen trappe til førstesalen samt aflukket trappenedgang til kælderen. I det lyse køkken får du både hyggelige rammer om de kulinariske aktiviteter, samtidig med at du kan lade blikket flyde gennem udestuen og ud i havens grønne rum. Fra køkkenet er der forbindelse til en hyggelig spisestue med godt lysindfald gennem de brede vinduer. Stilen og stemningen går igen i den vinkelformede stue, der også har brændeovn og udgang til stor udestue med nedgang til haven
 
På første sal finder I repos og en gang, der fordeler til to hyggelige værelser, et kammer samt et toilet, som I kan vælge at lægge sammen med kammeret, hvis I ønsker at etablere badeværelse på førstesalen.
 
Villaen byder også på en høj, lys kælder i fin stand. Her får I et fint badeværelse med spa, bruser og toilet, et værelse, der er oplagt til gæsteværelse, kontor eller familiens teenager samt to disponible rum og bryggers med vaskefaciliteter.
 
Villaens kvadratmeter suppleres af det skønne leverum i den charmerende udestue med trægulv, termoruder og ovenlysvinduer, så lyser vælder ind fra alle sider og skaber en følelse af at være ét med haven året rundt. Det er det oplagte rum til ungdomsfester, fødselsdage og andre af familiens fester.
 
Fra udestuen er der udgang til en hyggelig, lukket og velanlagt nordvestvendt have, hvor legen kan udfolde sig, og solen kan nydes, bl.a. i bunden af haven på den overdækkede terrasse.
 
Lad Wulff & Partnere vise dig denne klassiske murermestervilla, hvor livet kan leves og slå dybe rødder.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

ANDRE KUNDER HAR OGSÅ SET