Egeskovvej 51, Hald Ege · 8800 Viborg

Egeskovvej 51, Hald Ege · 8800 Viborg

✕ Luk
Set fra haven
✕ Luk
Stueplan

Enestående ejendom i egeskoven

Leder du efter drømmeboligen, der ligger midt i naturskønne Hald Ege, har vi den til dig. Villaen fremtræder herskabelig med dens hvide facader, charmerende indretning og en beliggenhed i en naturskøn tidslomme. Fra de fleste af rummene har du udsigt til skoven, der danner et levende maleri med fine skiftende detaljer i kraft af årstidernes skifte.

Når du træder ind i entréen, bliver du mødt af en stemning af hjemlig hygge, hvilket er karakteristisk for hele huset. Det lyse køkken/alrum indbyder til familiehygge, lektielæsning og nærvær, mens maden simrer på komfuret. Stuen og køkken/alrummet er adskilt af en franskdør, der sammen med stukken og rosetterne i spisestuen og stuen er med til at give villaen et herskabeligt islæt. I stuen er den ene af husets to brændeovne, der er som skabt til de mørke og kolde vinteraftner, hvor du kan hygge dig med at lytte til den knitrende lyd fra brændeovnen eller læse i en god bog. Fra stuen har du en unik udsigt til Egeskoven, der ved alle årstider, er smuk og meditativ at kigge på.

Fra stuen kan du gå ud på den overdækkede terrasse, hvor du kan hygge dig med at se børnene lege, mens du nyder en kølig forfriskning. Har du lyst til at være i solen, er der mange små hyggekroge på terrassen, hvor det er muligt. Fra gårdhaven er der adgang til skolestien, hvor børnene trygt kan færdes til og fra skole uden at skulle over vejen, i gårdhaven findes også udendørsbruser.

Bevæger du dig op ad den smukke svungne trappe i hall´en kommer du til første salen, der er nyistandsat i 2006, blandt andet med loftet i kip. Værelserne på første salen har skråvægge, hvilket giver en hyggelig og huleagtig stemning. Har du brug for et ekstra værelse, er det muligt at lave her. På førstesalen findes også wellness badeværelse.

Hald Ege er kendt for at være et roligt område, hvor der er mountainbikeruter, vandløb og skov. Der er rig mulighed for at forene et familieliv med hang til fysiske udfoldelser.

Tæt på Hald Ege ligger Dollerup Bakker, som mange viborgensere benytter til at løbe en tur, gåtur med familien, sejle en tur på den store sø, bade ved Skytteholmen, cykle i det kuperede terræn eller overnatte i shelteret ved Natur Skolen.

Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Boligareal
188
Kælder
40
Grund
1.182
Garage
28
Værelser/Heraf stuer
6/2
Byggeår/ombygget
1942/
Energimærke
E