Gerdsvej 27 · 8800 Viborg

Gerdsvej 27 · 8800 Viborg

✕ Luk
Terrasse
✕ Luk
Stueplan

Stilren 70er retro

Drømmer du om en gennem renoveret retro villa, så er løsningen her. Boligen er beliggende på Gerdsvej, der er opkaldt efter den smukke jættekvinde Gerd. Dette hus fortjener at ligge på netop denne vej med dets smukke facade, linjer og gennemførte indretning.

Når du træder ind i villaen, er du ikke i tvivl om, at der er tænkt over hver en lille detalje i renoveringen af huset. Lige fra valget af smukke lyse trægulve og lyse granitklinker , der smukt spiller sammen med skifferstenene på væggen i badeværelset og omkring pejsen i stuen, til valget af de hvide køkkenelementer og inventaret i badeværelset. Den røde tråd i huset er meget tydelig og det giver en fornemmelse af en moderne og harmonisk bolig.

I køkkenet er der god plads til både at lave hverdagsretter og kreere lækre anretninger til middagsselskaber i gode venners lag. Stuen ligger i forlængelse af køkken/alrummet, hvilket er med til at give følelsen af nærvær med resten af familien, selv om man arbejder i køkkenet eller sidder i stuen og hygger sig. De gode børneværelser i stueplan er placeret, så børnene er tæt på, hvis forældrene opholder sig i køkken/alrummet. I kælderetagen er et disponibelt rum, som kan bruges til teenageværelse, hobbyrum eller kontor.

Fra stuen og alrummet er der udgang til terrasser, hvor du kan nyde eftermiddagssolen med en kølig drink eller grille i de lune sommeraftner. Haven er velholdt og nem at vedligeholde. Garagen er beklædt med lister af træ, der sammen med de hvide mure og sorte udhæng giver villaen et eksklusivt udtryk.

Boligen ligger i det attraktive område i nordbyen, der i 2013 vandt andenpladsen som årets lokalområde og er kendt for de mange aktivitetsmuligheder. Tæt på villaen er Nørresø, der flittigt bliver brugt af viborgensere til at gå eller løbe rundt om. Turen er smuk ved alle årstider. Er du en vandhund både sommer og vinter, kan du hoppe i søen ved Nørresøbadet.

Søger du en indflytningsklar bolig, der er gennemrenoveret og stilren, så lad Wulff og Partnere viser dig denne unikke villa.

Sagsnummer
B2667PW
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
3.395.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.708
Boligareal
182
Kælder
37
Grund
762
Garage
30
Carport
36
Værelser/Heraf stuer
3/1
Byggeår/ombygget
1972/2017
Energimærke
C
Peter Wulff Valuar, ejendomsmægler 8110 1652 pw@wulffpartnere.dk