Stavildvej 13, Lynderup · 8832 Skals

Stavildvej 13, Lynderup · 8832 Skals

✕ Luk
Set fra haven
✕ Luk
Stueplan

Første række til fjorden og golfbanen

Fjordudsigt er gerne eftertragtet i danske sommerhuse, og i dette tilfælde er udsigten over Hjarbæk Fjord i absolut særklasse. Sommerhuset her er nemlig placeret med frit udsyn ned over en egen naturgrund på 4.120 kvadratmeter, fjordens friske vande og markerne i det fjerne.

Vi befinder os i et stille skovområde på Stavildvej 13 i Lynderup på den nordlige side af fjorden. Nærmeste nabo er Hjarbæk Fjord Golfcenter, der byder på en 27 hullers golfbane, restaurant og mange aktiviteter i løbet af året. I nærheden ligger også lystbådehavnen Virksund med et hyggeligt havnemiljø og en velbesøgt badestrand.

Samtidig er det oplagt at besøge stemningsfyldte og historiske Hjarbæk, der blandt andet byder på autentisk sejlermiljø, sjægter i havnen, attraktive Hjarbæk Kro og mulighed for skønne traveture i det åbne landskab omkring fjorden.

Nuvel, sommerhuset er hovednummeret og et sted, hvor man nærmest kun kan slappe af. Det er bygget i 1976, rummer et boligareal på 61 kvadratmeter og er fantastisk godt placeret på den let kuperede grund, der giver rige udsigtsmuligheder til fjorden fra terrasser udendørs og opholdsstuen indendørs.

Sommerhuset byder på et soveværelse, et børneværelse med køjeseng, et mindre badeværelse, en entré, et åbent køkken med alt fornødent og ikke mindst en lys opholdsstue, hvor solens stråler kommer ind fra flere vinkler rundt om huset. En gennemført træbeklædning er med til at sikre den rette sommerhusstemning.

En overdækket terrasse – og naturligvis den ugenerede naturgrund – gør det muligt at udnytte udelivets glæder det meste af året – til sport, til spil, til spejderlege og til masser af rendyrket afslapning i hængekøjen.

Kom i solstrålehumør og få fremvist dette skønne sommerhus – ikke langt fra Viborg.

Sagsnummer
B2794PW
Ejendomstype
Fritidshus
Kontantpris
1.695.000
Ejerudgift pr. mdr.
1.609
Boligareal
61
Grund
4.120
Værelser/Heraf stuer
3/1
Byggeår/ombygget
1976/
Peter Wulff Valuar, ejendomsmægler 8110 1652 pw@wulffpartnere.dk