Granvænget 1, 8832 Skals

Familiebolig med solcelleanlæg og plads til hjemme virksomhed

Er en bolig i en landsby mon noget for mig og min familie, tænker du måske. Tag med os en tur til denne velholdte familievilla i Skals, og du vil hurtigt forstå, hvorfor netop Skals i 2021 blev kåret som Årets Landsby i Region Midtjylland. Du vil sikkert også hurtigt mærke roen brede sig, når du træder ind i den hyggelige villa, der ligger tilbagetrukket fra vejen og godt hævet på den kuperede grund med udsyn til grønt på begge sider.  
 
Granvænget er en fredsommelig villavej i udkanten af landsbyen Skals, men lad dig ikke narre af betegnelsen landsby, for her finder du bl.a. dagtilbud, skole, efterskole, højskole, indkøb, butikker, idrætscenter, svømmehal, foreninger m.m. Samtidig ligger landsbyen smukt pakket i smuk natur, mellem åer og hedearealer og tæt på Hjarbæk Fjord og alligevel blot få kilometer fra såvel Viborg og Skive.  
 
Den klassiske rødstensvilla fra 1980 er opført i gedigne materialer og fremstår i dag både velholdt, løbende opdateret, charmerende og mere rummelig, end de på papiret 142 kvadratmeter vidner om. Du får nemlig også 58 ekstra kvadratmeter i den gedigne kælder.  
 
Du træder ind i en lys entré med fin garderobeplads, trappenedgang til kælderen og adgang til viktualierum, hvor du har god plads til at opbygge et basislager, placere køkkenmaskiner og ekstra service osv.  
 
Villaen byder på et rummeligt køkken-alrum med bl.a. klassisk, hvidt inventar og speciallavet køkkenbordplade i træ, god arbejds- og skabsplads og plads til spisebord, hvor familien kan samles om aftensmaden, lektierne og lørdagshyggen med gæsterne. Der er udgang til en syd-østvendt terrasse, hvor måltiderne og aftensolen kan nydes i de varme måneder.  
 
Villaen rummer i alt tre værelser, heraf to børneværelser, det ene med loft til kip og hems, så pladsen udnyttes optimalt. Forældresoveværelset er indrettet med stor skabsvæg med god plads til hele årets garderobe.  
 
Badeværelset fremstår lyst og rummeligt og er indrettet med loft til kip, hvide elementer med dobbeltvask og stor bruseniche.  
 
Villaen byder på en stor, lys stue med rigelig plads til at indrette sig med både spiseafdeling og sofahjørne, hvor familien kan samles om en god film, læsning eller brætspilshygge. På de varme dage vil I sikkert nyde, at der også fra stuen er udgang til terrasse og haven.
 
Ydermere byder huset på et solcelleanlæg fra 2012, som er med til at holde elregningen nede. Solcelleanlægget er 40m2 og 5kw.  
 
Kælderen er indrettet med stort bryggers med vaskefaciliteter, et depotrum til opbevaring samt et stort disponibelt rum, der kan anvendes som kontor, aktivitetsrum, fitnessrum, vinkælder etc.  
 
Grunden har et fint haveanlæg med flere gode hyggekroge og terrasser, hvor I kan nyde solen fra morgen til aften. På en kølig dag kan kaffen nydes i drivhuset belagt med fliser. Derudover får I stor carport med isoleret redskabs- og depotrum.  
 
Note: Der skal ansøges om muligheden for at drive erhverv. 
 
Lad Wulff & Partnere, dine ejendomsmæglere i Viborg, vise dig denne hyggelige familievilla i naturskønne Skals.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

ANDRE KUNDER HAR OGSÅ SET