Nørresøvej 24C, 8800 Viborg

Vil du have charmerende villa og fri udsigt til Nørre- og Søndersø?

Denne villa på Nørresøvej er et godt eksempel på, at det nogle gange godt kan lykkes at få i både pose og sæk. For vi har nu den glæde at udbyde denne klassiske, charmerende villa, der ligger i det skrånende terræn med skønt udsigt til Nørresø og nord- og midtbyens skyline. Vi kan dermed godt love dig, at du får både sø og charmerende villa i sigte.
 
Vi er i det eftertragtede Nørresøkvarter, hvor en perlerække af skønne villaer ligger velplaceret i det skrånende terræn ved Nørresø, hvis søbred ligger kun 100 meter fra denne villa. Tæt på finder du såvel Granadaskoven og et nyt, indbydende frilufts-legeanlæg, hvor både børn og voksne kan røre sig, lige som en gå- eller løbetur om Nørresø er lige uden for døren. Desuden er såvel dagtilbud, skole og centrum af Viborg inden for cykelafstand, og det er dermed en både familievenlig, naturskøn og bynær beliggenhed.
 
Villaen er et klassisk, harmonisk og charmerende eksempel på idealerne fra Bedre Byggeskik-stilen og emmer af solide håndværkstraditioner, klassisk dansk arkitektur og pittoreske detaljer. Læg for eksempel mærke til elementer som gesimser, udskæringer over fordøren og Dannebrogsvinduer, der viser sig, når du beskuer villaen udefra. Inde venter æstetiske detaljer som eksempelvis patineret gulvklinke i entréen, flotte trægulve, højloftede stuer med loftsrosetter og den præsentable hall med den svungne trappe.
 
Villaen er opført i 1944 og er siden både velbevaret og moderniseret gennem årene med f.eks. tag, vinduer, køkken og radiatorer, men på en måde, så villaens oprindelige stil og charme går op i en vellykket helhed med nutidens standard, komfort og trends.
 
Du træder ind i villaens hall, hvor en svungen trappe leder til de private gemakker på første sal. Fra hall’en kan du fortsætte ud i køkkenet, der er opført i stilrent sort og hvidt og med lækre elementer som f.eks. gaskomfur, indbygget vinkøleskab, emhætte integreret i loftet og Quooker. Ved køkkenet finder du et gæstetoilet samt nedgang til kælderen.
 
Du finder også to stuer en suite, adskilt af charmerende franske døre og begge med udsigt til Nørresø og masser af dagslys fra flere sider gennem de charmerende Dannebrogsvinduer. Fra spisestuen er der udgang til en hævet, vestvendt terrasse, hvor udsigten over Nørresø og solnedgangen kan nydes. Du kan herfra også bevæge dig ned i haven.
 
Første sal byder på et badeværelse med bruser, et separat toilet og tre hyggelige værelser – ét af værelserne har fransk altan med udsigt over Nørresø, Søndersø og Viborgs skyline, et andet har udgang til østvendt, overdækket svalegang, hvor du kan nyde udsigten over haven selv på de regnfulde dage.
 
Nederst finder du kælderen, der rummer et bryggers med vaskefaciliteter og fire disponible rum – bl.a. et aktivitetsrum, som sikkert hurtigt vil blive favoritstedet for husets eventuelle teenagere og vennerne.
 
Villaen er omkranset af en lukket, ugeneret have, der matcher villaens hyggelige atmosfære med gode terrasser, høje træer og hyggekroge.
 
Lad Wulff & Partnere vise dig denne klassiske, charmerende villa, der ligger med skønt vue til Nørresø og nord- og midtbyens skyline.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

ANDRE KUNDER HAR OGSÅ SET