Skovbrynet 3, 8800 Viborg

Højt placeret patriciervilla i smørhullet mellem sø og centrum

Højt beliggende, høj kvalitet og høj charme er blot nogle af ingredienserne i opskriften på denne smukke villa. Her på hjørnet af charmerende Skovbrynet, hvor sø og centrum smelter sammen i en skøn, sø- og bynær placering, har den smukke, klassiske villa siden 1906 tronet med sit koniske tårn og som et vartegn for æstetisk bygningskunst. Villaen ligger således i smørklatten mellem det pulserende liv i Viborg centrum og med vue til Søndersøs vandspejl og de grønne, rekreative områder ved Sønæs, hvor børnene, hunden eller bentøjet kan luftes.  
 
Byggeåret er 1906, men den noble dame er løbende til- og ombygget, senest i 2016. Villaen er plejet og vedligeholdt med nænsomhed over for æstetikken og de oprindelige detaljer og fremstår med højloftede stuer, stuklofter, sildebensparket, udskårne paneler, brede sprossede vinduer og en både charmerende og elegant atmosfære, der dog brydes af moderne detaljer i f.eks. farvevalg og køkkeninteriør. Villaens æstetiske detaljerigdom og herskabelige toner understreges af den kvantitative boligkvalitet med hele 215 kvm i to plan plus kælder og udnyttet tagetage.  
 
Ad et hyggeligt og overdækket indgangsparti træder du ind i en præsentabel entré med adgang til et gæstetoilet samt trappeløb til husets i alt fire etager. Du træder videre ind i husets stuer, hvor du for alvor fornemmer villaens charmerende, herskabelige atmosfære i de tre stuer en suite, den ene indrettet som bibliotek, med detaljer som f.eks. en loftshøjde på 3 meter, sildebensparket med gulvvarme og svensk højovn i spisestuen samt en charmerende vinterstue med udgang og skønt vue til havens grønne rum.  
 
Spisestuen er i åben forbindelse med køkkenet, der er fra Modulia og fremstår i en moderne stil, der med sit varme træ og sorte facader spiller godt op mod de klassiske toner. Der er udgang til en hyggelig sydøst-vendt terrasse, hvor solopgangen og morgenkaffen kan nydes.   Fra køkkenet er der adgang til et bryggers med masser af opbevaringsplads, vaskefaciliteter og praktisk udgang til indgangs- og garageparti.  
 
Et højloftet trappeløb med hallfornemmelse fører til førstesalen, der byder på et badeværelse med toilet og bruser samt fire hyggelige værelser med god størrelse og en loftshøjde på 2,5 meter. Det ene værelse har udgang til en balkon, hvor du lige som fra flere af værelserne kan nyde udsigten til kvarterets smukke villaer, haven og Søndersø.   Villaens tagetage er inden for nyere tid blevet renoveret, så I her får et skønt leverum, der for eksempel kan anvendes som teenage- eller gæsteværelse.   Nederst i villaen venter en høj kælder med tre disponible rum i forskellige størrelser.   Villaen byder på en hyggelig, lukket have med flere solpladser og skærmende beplantning, der skaber en grøn oase midt i det pulserende byliv. Hvis det kribler i de grønne fingre, kan dine spire i drivhuset i bunden af haven.   Du finder også en dobbelt, isoleret garage med elporte samt depot opført af nuværende ejer i 2015.  
 
Lad Wulff & Partnere vise dig denne smukke, klassiske particiervilla på Skovbrynet, hvor sø og centrum smelter sammen i en skøn, sø- og bynær placering.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

ANDRE KUNDER HAR OGSÅ SET