Palleshøje 128, 8800 Viborg

Et pletskud for hele familien på Palleshøje

Hvis du har boligdrømmene rettet mod en rummelig, komfortabel og stilren bolig, hvor hele familien kan trives og gro, vil vi gerne sige velkommen til Palleshøje 128. For så vil denne skønne familievilla uden tvivl være et pletskud, hvor boligkvalitet, komfort og masser af plads matcher en familievenlig beliggenhed på en lukket, børnevenlig stikvej.  
 
Palleshøje er et nyere og børnevenligt villakvarter, som ligger tæt på både legekammerater, friarealer, stisystemer, skov og åbent land. Alligevel findes de fleste faciliteter inden for bekvem rækkevidde – både folkeskole, Viborg Gymnasium, idrætshal, daginstitutioner og indkøb ligger få hundrede meter fra matriklen.  
 
Villaen er opført i 2009, efter en opskrift, hvor funktionel indretning, minimal spildplads, gode lysindfald og gedigne kvalitetsmaterialer og gulvvarme overalt udgør nogle af de mange kvalitetsingredienser. Villaen fremstår som en tidløs, rummelig og helt indflytningsklar bolig for den pladskrævende familie.  
 
Villaen har en familievenlig planløsning med rigelig plads til såvel privatlivets fred i to afdelinger og samling i fællesskabet i det store hjerte i centrum af villaen. Køkken-alrummet danner sammen med den tilstødende stue det perfekte samlingspunkt for familiehygge. I både køkken-alrum og stue skaber loft til kip og glaspartier i alle fire sider et atmosfærefyldt hjerterum badet i dagslys.
 
I køkkenet er der masser af albuerum til såvel de kulinariske udfoldelser som samtaler over køkkenøen. Køkkenet fra JKE Design fremstår funktionelt og stilrent med hvide, grebsfrie elementer og lækre detaljer som vinkøleskab, induktionskogezone, ovn med indbygget stegetermometer og viktualierum. En skillevæg i midten af det atmosfærefyldte rum markerer adskillelsen mellem køkken og stue, dog uden at ødelægge sammenhængen og rumfornemmelsen. Stuens store hjørnevinduer fra gulv til loft skaber både suveræne lysindfald og dejlig forbundethed med havens grønne rum, som der er direkte udgang til.
 
Fra køkken-alrummet fordeles til de to værelsesafdelinger, der fremtræder som harmoniske, lyse og hyggelige rum med skønt lysindfald og gulvvarme. I den ene afdeling finder du den private forældreafdeling med soveværelse, walk in-closet og eget lyst badeværelse med toilet, badekar og bruseniche. I nær tilknytning til forældreafdelingen finder du ét af i alt tre børneværelser, der er oplagt til det yngste medlem af familien eller som hjemmekontor.
 
I den anden afdeling med adgang fra køkken-alrum finder du endnu et værelse, der er udstyret med masser af skabsplads. Der er også forbindelse til villaens bryggers, der har skønne vaske- og opbevaringsfaciliteter og adgang til endnu et badeværelse med bruser og toilet. Du finder også det sidste værelse, der er et hyggeligt rum med hems og oplagt som enten teenager- eller gæsteværelse. Fra bryggerset er der udgang til stor carport med plads til bil, cykler og barnevogn samt stort opbevaringsrum.
 
Der er direkte adgang fra stuen til haven, hvor et udhæng skaber en overdækning på den store sydvestvendte terrasse, der er etableret som et hyggeligt, lukket gårdhavemiljø. Du fornemmer især her, hvordan huset er placeret optimalt på grunden, så solen kan nydes fra morgen til aften. Børnenes leg kan året rundt udfolde sig i den nemme, lukkede have eller på de grønne fællesarealer tæt på.
 
Lad Wulff & Partnere vise dig denne skønne villa, der rammer plet, hvis du har boligdrømmene rettet mod en rummelig, komfortabel og stilren bolig, hvor hele familien kan trives og gro.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

ANDRE KUNDER HAR OGSÅ SET