Egeskovvej 11, Hald Ege · 8800 Viborg

Egeskovvej 11, Hald Ege · 8800 Viborg

✕ Luk
Set fra vejen
✕ Luk
Stueplan

90 år og stadig på toppen i naturskønne Hald Ege

Charmerende murermesterstil, gennemmoderniseret kvalitetsbolig og rolig beliggenhed i naturskønne Hald Ege. Det er blot nogle af ingredienserne i opskriften på dette bolighit på Egeskovvej. Det er Hald Ege, når det er bedst.

Indflytningsklar idyl

Den idylliske murermestervilla er opført i 1930 og fremstår som et både klassisk, charmerende og gennemmoderniseret eksempel på, hvorfor det er en boligtype, der fastholder sin popularitet år efter år.

Her får du en både charmerende og indflytningsklar bolig, der er gennemgribende, men nænsomt moderniseret fra kælder til kvist, så boligsjælen er intakt. Resultatet er en villa, hvor kvaliteter som komfort, solidt håndværk og gedigne kvalitetsmaterialer går op i en vellykket helhed med idyl, harmoni og charmerende detaljer som f.eks. halvvalmet tag, sprossede vinduer, fyldningsdøre, synlige loftsbjælker og loft til kip.

Naturskønne, aktive Hald Ege

Læg dertil, at der medfølger en beliggenhed i rolige, familievenlige Hald Ege, et trygt lokalsamfund kun et par kilometer uden for Viborgs bygrænse, f.eks. på den oplyste cykelsti. Hald Ege er omkranset af store skovarealer, lige som de bugtede, naturskønne arealer ved Dollerup og Hald Sø er inden for kort afstand.

Hald Ege byder på såvel folkeskole med over 550 elever, daginstitutioner, fri- og efterskole samt fritidsklub, idrætshal, kirke, Hald Ege Miniregnskov, lokalhistorisk museum, lokalblad, forsamlingshus og et særdeles aktivt og engageret lokalliv med f.eks. ølbryggerlaug, grundejerforening og kulturforening,

200 charmerende og gennemrenoverede kvadratmeter

Villaens i alt 200 kvadratmeter fordeler sig på tre gennemrenoverede plan. Stueplan rummer entré, toilet, lyst køkken i enkel stil og to store stuer, begge med masser af naturligt dagslys gennem de store vinduer. Fra spisestuen er der udgang til haven.

På første sal finder du et skønt badeværelse med toilet samt to værelser. Det ene værelse er på knap 30 kvm., så der er rig mulighed for at dele det op i to og derved få et ekstra værelse. Ellers er der også gode muligheder for at indrette sig i kælderen, der fremstår i boligkvalitet og har tre fine værelser samt et vaskerum.

Villaen er omkranset af en nem og lukket have anlagt med bøgehæk, træterrasse, græsplæne og lukket garage. Og få meter fra boligen venter den skønne natur, som omkranser Hald Ege.

Lad Wulff & Partnere vise dig denne indflytningsklare idyl i naturskønne Hald Ege.

Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Boligareal
133
Kælder
77
Grund
710
Garage
28
Værelser/heraf stuer
4/1
Byggeår/ombygget
1930/
Energimærke
D