Houlkærshøjen 20 · 8800 Viborg

Nyhed

Houlkærshøjen 20 · 8800 Viborg

✕ Luk
✕ Luk
Kælder

Si til siesta, spanske fornemmelser og udsigt mod Nørresø (reduceret grund)

Vi siger si til siesta og spanske fornemmelser, for med de hvidpudsede mure, det røde teglstenstag, de harmoniske buer og den overdækkede terrasse, hvor de varme sommerdage og udsigten mod vest til Nørresø kan nydes, rimer denne villa på spansk hacienda. Og det er blot én af mange gode grunde til, at denne skønne villa er skabt til at danne ramme om livsnydelse.

Den 1320 m2 store grund ved Nørresø er i sig selv endnu overbevisende grund. Vi er i det eftertragtede Nørresøkvarter på Højene, hvor en perlerække af skønne villaer ligger velplaceret i det skrånende terræn med udsigt over Nørresø og nord- og midtbyens skyline. Kun Nørresøvej adskiller villaens tætte forbindelse til Nørresø, som kan nydes året rundt. Om hjørnet ligger Granadaskoven, og ved søbredden lige neden for grunden ligger et nyt, indbydende frilufts-legeanlæg, hvor både børn og voksne kan røre sig.

Villaen ligger velplaceret øverst på grunden med skøn udsigt mod Nørresø og de grønne omgivelser, som kan nydes flere steder i den store villa. Villaen er opført i 1959 på et plateau på den skrånende grund og er ombygget ad flere omgange, der har skabt en spændende planløsning med sammenhængende afdelinger. Den seneste ombygning fandt sted i 1996, hvor der bl.a. blev etableret garageanlæg i tilsvarende stil som huset og med tre lukkede porte og redskabsrum.

Fra entréen træder du ind i villaens centrum, hvorfra der fordeles til resten af villaen. Til den ene side finder du en afdeling med to store værelser, det ene med store, indbyggede skabe og udgang til terrassen og haven. I denne ende af villaen finder du det ene badeværelse, hvor du får både spabad og bruser.

Villaen byder på endnu et badeværelse og yderligere to værelser. Selv om der dermed er rigeligt med private rum til villaens beboere, vil det sikkert være de skønne fællesarealer, der trækker. For her er der året rundt masser af rum til hygge, livsnydelse og mental siesta, bl.a. foran pejsen i stuen eller ved at lade blikket vandre over de smukke perspektiver på naturens scene lige uden for de store vinduer i stuerne.

Villaen indeholder også et lyst og funktionelt køkken med bl.a. amerikanerkøleskab og minibar. Fra køkkenet er der adgang til kælderareal med to disponible rum og fyrrum.

En stor, velanlagt have omkranser villaen med skønne solterrasser, en miniskov, der afskærmer mod vejen, høje træer, stedsegrønne buske og en hyggelig pavillon, hvor roen kan nydes og søens liv følges. Grunden kan efter ønske udstykkes og et grundstykke sælges fra, hvis køber ønsker at dele grunden op.

(OBS! forreste del af den samlede grund er frastykket i dette udbud).

Lad Wulff & Partnere vise dig denne udsigtsvilla med spanske fornemmelser ved Nørresø, der er skabt til at danne ramme om din livsnydelse.

Sagsnummer
B3282PW
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
3.700.000
Ejerudgift pr. mdr.
5.394
Boligareal
224
Kælder
40
Grund
1.320
Carport
72
Værelser/heraf stuer
7/2
Byggeår/ombygget
1959/1965
Energimærke
D
Peter Wulff Valuar, ejendomsmægler 8110 1652 pw@wulffpartnere.dk