Ravnsbjergvej 8, Skelhøje · 7470 Karup J

Nyhed

Ravnsbjergvej 8, Skelhøje · 7470 Karup J

✕ Luk
Set fra vejen
✕ Luk
Alle plan (1x1)

Få andel i høj landsbyhygge på heden

Drømmer du om en nem og overskuelig bolig med have i en tryg og hyggelig landsby? Så er denne andelsbolig i landsbyen Skelhøje sikkert noget for dig, for her får du en velholdt og funktionel bolig med et lavt vedligeholdelsesbehov og lave omkostninger. Du kan i stedet nyde det enkle liv på heden.

For når du vælger en andelsbolig, får du en lav anskaffelsespris, lave omkostninger og ingen ejendomsværdiskat, og det er derfor oftest en billigere bolig end både ejer- og lejebolig.

Selv om Skelhøje måske ikke syner stor i det bugtede hedelandskab, er her masser af liv og aktiviteter. Du kan f.eks. nyde årstiderne i din have eller deltage i nogle af de mange aktiviteter i Skelhøje, som den lokale borgerforening arrangerer året rundt, f.eks. fastelavn, Skt. Hans-bål, landsbyfest og juletræstænding. Lige uden for Skelhøje venter det bakkede landskab i hjertet af heden ved Dalen, Dollerup eller Hald Sø, som du kan nå på en smuk cykel- eller vandretur ad Alhedestien.

De daglige indkøb kan foretages i Skelhøje Købmandsgård, der er en aktiv købmandsbutik og café, mens de større indkøb og specialbutikker i Viborg kun er en kort køretur væk i bil eller bus. Skelhøje har både dagpleje, vuggestue og børnehave, og skolerne i Frederiks eller Hald Ege nås nemt med direkte skolebus eller ad den sikre cykelsti.

Ejendommen byder på et klassisk, velholdt rødstenshus med lyst træværk. Huset er funktionelt indrettet og med lyse elementer overalt, f.eks. hvide døre, lyse trægulve og hvidt inventar.

Du træder ind i en entré og fordelingsgang med garderobeplads med adgang til to af i alt tre værelser med skabsvægge samt til badeværelse med toilet, bruser og vaskefaciliteter.

Den lyse vinkelstue rummer både spisestue og dagligstue og har adgang til endnu et værelse og til et rummeligt køkken med lyst inventar, spiseplads og indgang fra haven, så det er nemt at transportere indkøb ind.

Fra stuen er der ligeledes udgang til stor, lys udestue med trægulv, der fungerer som en integreret del af boligen. Herfra er der udgang til en flisebelagt terrasse og en nem have med hæk, græsplæne, buske, nemme bede, køkkenhave og flisebelagt terrasse. Der er desuden carport med redskabsrum.

Lad Wulff & Partnere vise dig en velholdt og overskuelig andelsbolig i en tryg og hyggelig landsby, hvor du kan nyde at leve det enkle liv.

Sagsnummer
B3204PW
Ejendomstype
Andelsbolig
Kontantpris
450.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.000
Anslået teknisk pris
494.180
Boligareal
94
Kælder
17
Carport
24
Værelser/heraf stuer
4/1
Byggeår/ombygget
1987/
Energimærke
C
Mikael Borved Ejendomsmægler 3021 4401 mb@wulffpartnere.dk