Søndermarksvej 52 · 8800 Viborg

Nyhed

Søndermarksvej 52 · 8800 Viborg

✕ Luk
Set fra haven
✕ Luk
Stueplan

Toptrimmet 50er-arkitektur med form og funktion

Der er kommet mange designikoner og arkitektoniske mesterværker ud af 1950erne. Men det er også kendt for at være det konservatives og traditionelles årti. Der er dog ikke meget status quo over denne villa fra 1956. Den er nemlig løbende om- og tilbygget, bl.a. i 2008, hvor villaen gennemgik en total makeover. Seneste opgradering er nyt varmeanlæg i 2018.

Det er således en bolig, der har tilpasset sig årtiernes forskellige krav. Villaen fremstår derfor i dag med et højt niveau af komfort, funktionalitet og leverum inde såvel som ude, i den atmosfærefyldte have. Det er det perfekte boligvalg for familien med drømmen om en villa, der har den eftertragtede kombination af form, funktion og indflytningsklar standard.

Villaen er familievenligt beliggende på Søndermarksvej i Viborgs sydlige del, tæt på bl.a. dagtilbud, skole, gadesports- og kulturhuset Game Street Mekka, indkøb, svømmehal, centrum, Søndersø og det rekreative område ved Sønæs.

Husets konstruktion skaber en spændende arkitektur, der giver masser af lys og loftshøjde i boligen. Der er under ombygningen truffet bevidste stil- og materialevalg, som har resulteret i et ensartet, lyst og enkelt udtryk. Bemærk f.eks. trægulvene, der løber som en sammenhængende åre gennem rummene, den gennemtænkte belysningsplan og med lofter til kip og ovenlysvinduer i gavl og tag.

Villaens 159 kvadratmeter er fordelt efter en klassisk planløsning med en værelsesafdeling med to af i alt tre værelser og et badeværelse med toilet i den ene fløj af villaen. Et gangareal med skabsvæg leder ind i villaens køkken-alrum, der byder på et lyst, veludstyret køkken med køkken-ø med spiseplads, køle-, fryse- og vinskabe fra Liebherr og hyggekrog samt spisestueafdeling. Fra køkkenet er der adgang til et velindrettet bryggers med vaskefaciliteter og masser af opbevaringsplads.

Stuen er hyggeligt indrettet med lukket, muret pejs, muret bænk og udgang til haven og stor, vestvendt terrasse. Fra stuen er der adgang til stort, lyst soveværelse med udgang til ugeneret, østvendt terrasse, hvor morgenkaffen og solopgangen kan nydes.

Udenfor venter en skøn, lukket og børnevenlig have med bl.a. høje træer, der skaber en lille lund i bunden af haven, velanlagte bede, smuk nyttehave med højbede i zink, legetårn, vestvendt træterrasse, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes, samt udekøkken og overdækket terrasse.

Der er også stort redskabsrum og mulighed for at anlægge en carport ved indkørslen.

Lad Wulff & Partnere vise dig denne toptrimmede 50er-villa, der er det perfekte boligvalg for familien med drømmen om en villa, der har den eftertragtede kombination af arkitektoniske kvaliteter og indflytningsklar standard.

Sagsnummer
B3233PW
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
2.495.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.182
Boligareal
159
Grund
700
Garage
18
Værelser/heraf stuer
4/1
Byggeår/ombygget
1956/2008
Energimærke
D
Peter Wulff Valuar, ejendomsmægler 8110 1652 pw@wulffpartnere.dk