Nørremøllevej 102 · 8800 Viborg

Nørremøllevej 102 · 8800 Viborg

✕ Luk
Set fra haven
✕ Luk
Kælder

Nyd udsigten til sø og komfort fra kælder til kvist

Velkommen ombord i denne topkvalitetsvilla med udsigt ikke kun på højeste plan, men på alle plan. Med en grund direkte ved Nørresø, bådebro og en gennemrenoveret kvalitetsvilla med store udsigtsterrasser på alle tre etager kan du nemlig nyde udsigten til såvel sø og komfort fra kælder til kvist. I denne villa kan du starte dit livs næste rejse.

Der hviler en maritim stemning over denne søvilla, ikke kun i kraft af dens placering direkte ved Nørresø eller muligheden for at kunne dyrke dine sejler-skills eller få en fisk på krogen på jeres egen både- og badebro. For med elementer som egetræsgulve med et rustikt, maritimt look og store terrasser, hvor der let opstår en følelse af at være på krydstogt, er det maritime miljø trukket med op i villaen.

Villaen er oprindeligt opført i 1935, men totalt om- og tilbygget i 2008 ind- og udvendigt, med bl.a. nye garageanlæg, store tagterrasser og sauna med udgang til haven og udebruser. Villaen fremstår helt indflytningsklar og med en rød tråd af høj kvalitet, gennemtænkte løsninger og gedigne materialevalg, f.eks. varme mahognivinduer og -døre, der spiller op mod hvidmalede facader og strømlinet zink udvendigt på bl.a. kviste, trapper og kantafslutninger.

Du starter din rejse i villaens lyse og rummelige entré, der fungerer som samlingspunkt for de tre plan. Her får du allerede en fornemmelse af villaens særlige stemning og komfort. Entréen fordeler til gæstetoilet og et stort, lyst køkken med spiseplads, der ligger i forbindelse med spisestue og opholdsstue, dog med tydelig rumopdeling. I spisestuen er der brændeovn og udgang til stor terrasse med skøn udsigt over haven og Nørresø samt trappe ned til haven.

På første sal finder du repos, badeværelse og værelser (anvendt som walk-in-closet) og stort forældresoveværelse med udgang til endnu en stor terrasse med blændende flot udsigt.

Nederste etage er som den øvrige bolig totalrenoveret og rummer badeværelse, vaskerum, et værelse og alrum/stue, som kan deles op i 1-2 værelser og danne de perfekte rammer om et teenagerliv. Under ombygningen blev der etableret en tilbygning med bl.a. sauna med direkte udgang til haven, så du enten kan køle den gennemvarme krop under udebruseren eller i det friske søvand.

Fra nederste etage er der udgang til overdækket terrasse og en velanlagt have med smukke bede, høje træer og flere solterrasser fordelt fordelagtigt på grunden, bl.a. en stor træterrasse i direkte forbindelse med bådebroen.

Til villaen hører også to garager med elporte og plads til tre biler, cykler mm.

Tag med Wulff & Partnere på rejse i denne kvalitetsvilla og nyd udsigten til sø og komfort fra kælder til kvist.

Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Boligareal
170
Kælder
90
Grund
719
Garage
43
Værelser/heraf stuer
6/2
Byggeår/ombygget
1935/2008
Energimærke
C