Borgergade 28 · 8831 Løgstrup

Nyhed

Borgergade 28 · 8831 Løgstrup

✕ Luk
Set fra haven
✕ Luk
Stueplan

Når inspirerende arkitektur møder skøn natur.

Denne særlige villa er naturskønt placeret i kanten af Løgstrup med udsigt over markerne. For børnefamilien er der tilmed den luksus, at daginstitution, skole, SFO, fritidsklub, fodboldbaner og aktivitetspark, Løgstrup Hallerne og Løgstrup Fitness ligger i tryg hinkestensafstand lige på den anden side af Himmerlandsstien, som strækker sig uden for matriklen. Løgstrup er i det hele taget et trygt og aktivt mekka for børnefamilier, hvor du bl.a. finder et varieret udbud af virksomheder, indkøbsmuligheder, lægehus, gode busforbindelser og cykelsti til Viborg og Skive. Og kort herfra bugter naturen sig ved bl.a. Skals Å-dalen og Hjarbæk Fjord.

Måske er det bedste ved denne ejendom dens arkitektur. Måske er det naturen lige uden for matriklen. Eller måske er det netop kombinationen af inspirerende arkitektur og skøn natur, der skaber denne helt unikke ejendom. Her er højt til loftet og højt til himlen, og overliggeren blev bestemt ikke sat for højt, da denne arkitekttegnede bolig blev opført i 2008. For her får du en bolig, hvor summen af arkitektur, kvalitet og beliggenhed toppes med uvurderlig herlighedsværdi.

Den arkitekttegnede villa er opført i blandt andet træ og med et væld af arkitektoniske detaljer. Det mørke, hvide og strømlinede spiller sammen med den gavmilde anvendelse af glaspartier op mod træets glød på døre og om vinduer, hvilket skaber et enkelt, stilrent og imponerende, arkitektonisk udtryk. Bemærk især, hvordan den skrånende taghældning med loft til kip og høj tagrejsning i den ene side skaber en imponerende følelse af rum og luft. Helhedsindtrykket toppes med kompromisløse kvalitetsløsninger, både hvad angår materialevalg, indeklima og belysningsplan ude såvel som inde.

Villaens 196 kvadratmeter er fordelt efter en gennemtænkt planløsning med fokus på en opdeling i det private og fælles og med rumfornemmelse og atmosfære som fællesnævneren. I den ene side af villaen træder du fra entréen ind i et fællesrum, der kan anvendes som legerum, kontor, etc., og som fordeler til et badeværelse med badekar, bruser og toilet samt to værelser med hems.

I den anden side finder du et villaens køkken-alrum og stue. Et skønt, højloftet rum, hvor husets arkitektur virkelig viser sit værd med overvældende rumfornemmelse, skønne lysindfald og udsigt over haven og markerne. Villaen rummer desuden forældresoveværelse med eget badeværelse med toilet samt bryggers med vaskefaciliteter, fryser og skabsplads. Fra alrummet er der adgang til en stue eller et stort kontor på førstesalsniveau med skønt vue over køkken og stue og, ikke mindst, haven og den omkransende natur.

Til villaen hører også dobbeltcarport og redskabsrum med kælder til f.eks. vin, hobby, m.m. samt en dejlig have med bl.a. skønne terrasser, udekøkken, udendørspejs, orangeri, velanlagte bede og marker og naturen lige uden for skellet. Ved siden af grunden ligger et grønt fællesareal med endnu flere muligheder for at udfolde sig i det grønne.

Lad Wulff & Partnere vise dig en bolig, hvor summen af arkitektur, kvalitet og beliggenhed toppes med uvurderlighed herlighedsværdi.

Sagsnummer
B3160MB
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
3.395.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.428
Boligareal
196
Grund
900
Carport
69
Værelser/heraf stuer
5/1
Byggeår/ombygget
2008/
Energimærke
B
Mikael Borved Ejendomsmægler 3021 4401 mb@wulffpartnere.dk