Seglen 63 · 8800 Viborg

Nyhed

Seglen 63 · 8800 Viborg

✕ Luk
✕ Luk
Stueplan

Lad dine boligdrømme slå rødder i denne grønne oase.

I kanten af Viborg og det grønne ligger denne familievenlige villa med skønne udearealer og masser af plads til fri udfoldelse. Seglen er en rolig villavej i et veletableret boligkvarter tæt på grønne områder, indkøbscenter, plantecenter, dagtilbud, folkeskole, gymnasium og meget mere. Alle vejene i kvarteret er opkaldt efter traditionelle landbrugsredskaber, og netop kærligheden til have og udeliv skinner igennem ved denne bolig.

Boligen ligger tilbagetrukket på grunden, og udenfor venter muligheder i den skønne have eller på de grønne områder få meter fra matriklen. Denne bolig er derfor perfekt til dig, der ikke vil gå på kompromis med ønsket om masser af familievenlige kvadratmeter og muligheden for at nyde og dyrke udelivet i det på din egen matrikel.

Ejendommen er omkranset af en skøn, lukket have, hvor du kan nyde de varme sommerdage under skyggen fra de høje træer eller i én af hyggekrogene, f.eks. på den store, overdækkede træterrasse, der nærmest fungerer som et ekstra rum, hvor du kan slappe af sidst på de lune sommeraftener eller på de køligere dage foran ildstedet. Haven byder også på en stor, lukket køkkenhave med højbede og masser af muligheder for at dyrke selvforsynerdrømme.

Selve boligen byder på tilsvarende niveau af muligheder. Her får du nemlig masser af kvadratmeter i to plan, som er løbende vedligeholdt og opdateret, så den fremstår lys, harmonisk, indflytningsklar og med funktionaliteten intakt.

Stueplan rummer entré, et værelse med skabsplads og et stort køkken-alrum med lyst, klassisk køkken med spiseplads og åben forbindelse til den hyggelige spisestue med brændeovn, store vinduespartier og udgang til haven. Derudover finder du bryggers med vaskefaciliteter samt et lækkert værksted med trægulv og masser af både skabsplads og plads til at nørkle og makke. På første sal finder du to hyggelige værelser, et lyst og charmerende badeværelse med sauna samt en stor vinkelstue med stort gavlvindue, der giver masser af lys og udsyn.

Til boligen hører også et stort redskabsskur

En del af stueplan er i dag indrettet som en separat lejlighed med to værelser, køkken og bad. Denne del kan anvendes til liberalt erhverv, udlejning, Airbnb og derved give en ekstra indtægt, men kan også let reintegreres i boligen og f.eks. anvendes som gæste- eller teenageafdeling.

Lad Wulff & Partnere vise dig denne familievenlige villa, og lad både dine bolig- og selvforsynerdrømme slå rødder i denne grønne oase.

Sagsnummer
B3209MB
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
2.345.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.941
Boligareal
183
Grund
1.381
Garage
32
Værelser/heraf stuer
6/2
Byggeår/ombygget
1975/1979
Energimærke
C
Mikael Borved Ejendomsmægler 3021 4401 mb@wulffpartnere.dk