Grævlinghøjen 11 · 8800 Viborg

Nyhed

Grævlinghøjen 11 · 8800 Viborg

✕ Luk
Set fra haven
✕ Luk
Stueplan

Grænseløse stjernestunder på Grævlinghøjen

Godt nok får du i denne villa alle muligheder for at krybe i ly med hele familien i din egen ’grævlingehule’. Det bliver dog ikke med fornemmelsen af mørke og indelukkethed. Tværtimod er den røde tråd i denne villa lys døgnet rundt fra sol, måne og stjerner i nord, syd, øst og vest.

Og der er masser af stjernestunder i vente i denne rummelige villa, der står helt indflytningsklar og parat til at huse den næste familie. Villaen er beliggende i det bakkede terræn på ’højene’ i det familievenlige Overlund, med stisystemer til skole og tæt på Nørresø og Granadaskoven.

Denne klassiske 70er-villa er opført i parcelhuskvarterernes storhedstid, der er garant for familievenlige boliger med funktionel indretning, minimal spildplads og lav vedligeholdelse. Det er dog kun primært fundamentet og sjælen fra denne epoke, der i dag står tilbage i denne villa, da den er gennemmoderniseret og fremstår indflytningsklar. Få tidstypiske detaljer er bevaret af respekt for husets oprindelse og sjæl, f.eks. den originale vindeltrappe til førstesalen og rustikke klinker i entréen. Ellers er alt opdateret med gennemgående materialevalg – blandt andet gipslofter, glatte vægge med filt, lyse parketgulve og fjernbetjente ovenlysvinduer – blot for at nævne nogle elementer.

Den gennemgående wauw-faktor er, at villaen under ombygningen blev tilføjet et væld af vinduer og dermed opgraderet til en villa with a vue. Der er nemlig lys og luft her, der og alle vegne, hvilket du især bemærker på førstesalen, hvor der både er loft til kip og masser af ovenlysvinduer. Himlen er dermed det første og sidste, du møder i din hverdag.

Du bemærker allerede det særlige lys, når du træder ind i den lyse entré med store glaspartier og åben forbindelse til førstesalen samt indgang til gæstetoilet. Stueplan er ombygget til ét sammenhængende, u-formet rum, så der er en klar opdeling i stue, spisestue og køkken-alrum. Et tidligere bryggers er under ombygningen blevet inddraget til en udvidelse af køkkenet, hvilket har givet plads til en ekstra køkkenbordssektion med vask. Og tilmed direkte indgang fra indkørslen, som er praktisk, når indkøb skal fragtes indenfor.

Via vindeltrappen bliver du ledt op til første sal, der rummer fire soveværelser, et badeværelse og et fællesrum, der kan anvendes som kontor eller fælles kigge på stjerner-rum. For lige som i soveværelserne er her loft til kip og store ovenlysvinduer. Fra to af værelserne er der store gavlvinduer og skøn udsigt over ’højenes’ tage og det skrånende terræn

Stueplan har flere udgang til en hyggelig, lukket og børnevenlig have, der er inddelt i forskellige afsnit med f.eks. gårdhavemiljø, ugenerte hyggekroge, legehus, urtehave og flere solrige terrasser, bl.a. en overdækket terrasse med udgang fra stuen. Til villaen hører også en dobbelt garage med porte og depotrum

Lad Wulff & Partnere vise dig denne rummelige og indflytningsklare villa, hvor der er masser af stjernestunder i vente.

Sagsnummer
B3060MB
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
2.785.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.988
Boligareal
192
Grund
854
Garage
25
Værelser/Heraf stuer
6/2
Byggeår/ombygget
1972/2010
Energimærke
C
Peter Wulff Valuar, ejendomsmægler 8110 1652 pw@wulffpartnere.dk