Asmild Vænge 50 · 8800 Viborg

Nyhed

Asmild Vænge 50 · 8800 Viborg

✕ Luk
Set fra haven
✕ Luk
Stueplan

Drømmer du om en pragtfuld udsigtsvilla på første parket til naturen?

Måske er det kombinationen, hvor by møder natur på allerskønneste vis i en klassisk og stilfuld kvalitetsvilla, der gør dette til en helt unik bolig. Men det er blot få af mange kvaliteter ved denne gennemførte og elegante Skagenshusvilla. Her får du alle fordelene ved at bo i et trygt og familievenligt kvarter, men er samtidig på første parket til de naturrige herligheder lige på den anden side af hækken. En løbe- eller vandretur i naturen er kun få meter og en beslutning væk.

Asmild Vænge er beliggende i det bugtede landskab i Den grønne Kvadrant, hvor en smuk vekselvirkning imellem sø, mose, skov, krat og marker giver området mange landskabelige, naturmæssige og rekreative kvaliteter. Og måske går dyrevildts rute endda lige forbi din hæk. Samtidig er du tæt på bl.a. daginstitutioner, skole, idrætsfaciliter, golfklub og indkøbsmuligheder, og hele området er forbundet af gode stisystemer, som gør det trygt for børn af færdes på egen hånd. Indbegrebet af et familievenligt kvarter.

Selve villaen er en drøm af en funktionel familiebolig på hele 200 kvadratmeter fordelt på to plan, som kan tilfredsstille selv den store families krav og behov for plads og komfort. Bygherren har med kvaliteter som stilfuldhed, elegance og boligsjæl taget dette krav flere niveauer op, ikke mindst når det kommer til herlighedsværdi. Villaen er opført i eksklusiv Skagenshusstil med et moderne og utraditionelt twist, f.eks. sortmalede døre og specialdesignede klinker, der spiller op mod det elegante og romantiske udtryk.

I stueplan finder du et lyst køkken i romantisk stil med bl.a. fyldningslåger, køkkenø og viktualierum. Køkkenet leder ind i en stor spisestue med glaskarnap, der giver suveræne lysindfald og skøn udsigt til haven og den omkransende natur, som du nemt når gennem flere udgange i stueplan. Stueplan rummer også en stor opholdsstue, et værelse, badeværelse og stort bryggers med masser af skabsplads og vaskesøjle.

På førstesalen får du tre hyggelige værelser og et stort fællesrum med skabe og udgang til stor altan, hvor du får fuld valuta af den ugenerede udsigt. Her er endnu et stort badeværelse i elegant stil med bl.a. badekar på løvefødder og makeupbord.

Den elegante og romantiske stil fra den hvidpudsede villa går igen i den lukkede, velanlagte have med bl.a. stor, fritliggende carport med redskabsrum, havepavillon og naturen ventende lige på den anden side af bøgehækken.

Lad Wulff & Partnere vise dig en pragtfuld kvalitetsvilla på første parket til naturen.

Sagsnummer
B3133MB
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
4.795.000
Ejerudgift pr. mdr.
3.018
Boligareal
200
Grund
1.157
Carport
34
Værelser/Heraf stuer
6/2
Byggeår/ombygget
2006/
Energimærke
B
Mikael Borved Ejendomsmægler 3021 4401 mb@wulffpartnere.dk