Nørremøllevej 106 · 8800 Viborg

Nørremøllevej 106 · 8800 Viborg

✕ Luk
✕ Luk
Stueplan

Det bedste under et tag - i første række til Nørresø

Sammenholder man den unikke beliggenhed og det høje kvalitetsniveau, er betegnelsen højt til loftet meget passende for denne ejendom i både bogstavelig og symbolsk forstand. Ejendommen ligger, med sø grund, som en af de sidste på Nørremøllevej, og det understreger blot dens betegnelse som en liebhaverbolig på højt niveau. Her går boligkvalitet, gennemført planløsning og en attraktiv beliggenhed i første række til Nørresø op i en fuldendt helhed.

Bygherren har på optimal vis udnyttet grundens skrånende terræn med niveauforskelle ved opførelsen af boligen. Du oplever derfor allerede fra indkørslen til ejendommen, at grunden niveaumæssigt leder dig ned til vandkanten. Hvad angår kvalitet og herlighedsværdi, oplever du derimod, at du bevæger dig opad, i takt med at du udforsker denne unikke ejendom.

Til den ene side af huset har du alle fordelene ved at bo bynært og med let adgang til byens faciliteter. Til den anden side kan du fortabe dig i panoramaudsigten over Nørresø og de naturlige omgivelser på den anden side af søen i Granadaskoven og få fornemmelsen af at bo langt fra det pulserende byliv. Niveauforskellene i boligen sikrer ligeledes privatlivets fred, og at man ikke fornemmer forbipasserende trafik.

Overalt i boligen mødes du af et lyst og stilrent udtryk i form af bl.a. vandskurede vægge, amerikanske egeplankegulve, ovenlysvinduer og store glaspartier. Elementer som f.eks. viktualierum, gulvvarme, gaspejse i de to stuer, el-markiser, loft til kip samt ovenlysvinduer i flere rum er med til at fuldende indtrykket af en bolig, hvor gennemførte kvalitetsvalg er lige så selvfølgelige som dét kunne følge naturens gang lige udenfor.

Udsigten over søen møder du, allerede når du træder ind i entréen, hvorfra der er kig til vandspejlingen. Entréen leder via fordelingsgang til værelsesafsnit med tre værelser og badeværelse. Du drages nok hurtigt mod husets køkken-alrum, hvor du mødes af panoramaview over søen. Herfra er der trappe til to forskellige niveauer. Tager du trappen op, træder du op i stor opholdsstue med loft til kip og panoramaview over søen. Trappen ned fører til soveværelse med eget badeværelse med nedsænket badekar med udsigt til søen.

Boligen rummer også bryggers, depotrum og to store disponible rum med egen indgang, der f.eks. kan anvendes til liberalt erhverv eller ombygges til garage.

I den velanlagte og nemme have med bl.a. høje træer, udebruser, flere solterrasser og bådebro har du optimale muligheder for at nyde privilegiet af at bo direkte ved søen.

Lad Wulff & Partnere vise dig denne fuldendte bolig, hvor boligkvalitet går op i en højere enhed med en attraktiv beliggenhed i første række til Nørresø.

Sagsnummer
B3125PW
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
7.200.000
Ejerudgift pr. mdr.
4.889
Boligareal
190
Kælder
28
Grund
678
Værelser/Heraf stuer
6/2
Byggeår/ombygget
2010/
Energimærke
B
Peter Wulff Valuar, ejendomsmægler 8110 1652 pw@wulffpartnere.dk