Mellemvej 13 · 8800 Viborg

Nyhed

Mellemvej 13 · 8800 Viborg

✕ Luk
Set fra vejen
✕ Luk
Stueplan

Lige midt imellem

Mellemvej er midt imellem. Og herfra har du adgang til alt; biograf, stadion og alt det andet charmerende i vores populære, tidligere kaserneområde. Lige midt i Viborg. Men det eneste ved dette hus, der er præcist midt imellem, er den geografiske placering. Alt andet er meget højt på skalaen.

Et yderst gennemført og indbydende hus finder du når du er midt på Mellemvej – nr. 13 – for her er det perfekte hus, for den familie, der ønsker perfektion i detaljen. De smukke røde mursten, de fine vinduer med sprosser, det flotte tag – alt spiller når man møder denne bolig.

Når du træder ind via hoveddøren bliver du ramt af en usædvanlig ordenhed. Alt er hvidt, lyst og med nøje overvejede kontraster med sorte elementer eller smuk kunst. I stueplan er der et stort køkken med hvide elementer og et flot skakternet gulv, som glider over i et smukt trægulv og dermed er man trådt ind i stuen. Her er spisepladsen og videre når man ind i den elegante stue, hvor karnappen med flotte vinduer giver det perfekte lys ind fra haven. Alt er så sirligt og nænsomt restaureret med fine gipslofter og som tidligere omtalt, er huset indrettet til perfektion. Her er i den grad lagt op til at man skal nyde det søde liv i centrum og i særdeleshed de fantastiske rammer som denne bolig byder på.

I stueetagen finder du naturligvis også et rigtig smukt badeværelse i flotte og tidløse elementer. På førstesalen er der en fin fordelingsgang til tre virkelig fine værelser, som – ligesom resten af huset – også er charmerende. Både med skråvægge og med de fantastiske sprossede vinduer. Igen er huset gennemtænkt og udstyret med et skønt badeværelse på denne etage. Til praktisk opbevaring heroppe finder du ligeledes et godt depotrum.

Selvom stueetage og førstesalen er mere end rigeligt til alle familier, er der ligeledes en rigtig god og rummelig kælder med to store disponible rum og bryggers. Gennem hele huset svinger en yderst smuk trætrappe.

Optimismen bliver ikke mindre, når man træder ud i haven. Enten på den skønne terrasse eller når man bevæger sig rundt i den sirligt indrettede have med skønne højbede, kroge og hjørner til at nye livet og solen – ja her mangler virkelig ikke noget på Mellemvej 13.

Derfor skal du straks booke et møde med Wulff & Partnere i dag, så denne suveræne byperle kan blive din.

Sagsnummer
B3072PW
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
3.459.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.393
Boligareal
133
Kælder
76
Grund
731
Carport
30
Værelser/Heraf stuer
6/1
Byggeår/ombygget
1934/2013
Energimærke
C
Peter Wulff Valuar, ejendomsmægler 8110 1652 pw@wulffpartnere.dk