Vinkelvej 85A, Bruunshåb · 8800 Viborg

Nyhed

Vinkelvej 85A, Bruunshåb · 8800 Viborg

✕ Luk
Facade
✕ Luk
Stueplan

Unik og eksklusiv udsigt

Vil du bo i et næsten nyt, miljøvenligt, lavenergihus der opfylder BR2020, med nok en af Viborgs bedste udsigter i baghaven? Så har du muligheden nu.

Kør ud mod det smukke Bruunshåb, hvor du finder denne nyere, lækre bolig med en fremragende udsigt over åen og alt det grønne. Børnene kan gå i skole, børnehave og vuggestue 3 minutters gang fra ejendommen eller I kan nyde et billedskønt otium i dette smukke, naturskønne område. Papfabrikken bevidner om mange års leben og kreativitet i Bruunshåb og det bliver man straks en del af.

Bruunshåb er i sig selv en perle med meget at tilbyde, og hvis du ønsker at udvide skalaen for muligheder finder du indenfor en kort cykeltur, både golfbane, Nørreådalen, Klostermarken, mountainbikeruter og et utal af spændende oplevelser. Samtidig er afstanden til Viborg Centrum kun 5-10 minutter.

Der er et dejligt åbent areal, når du ankommer og parkerer bilen i garagen – som også indeholder et hobbyrum, der kan anvendes til alt det praktiske – men øjnene sigter straks på de åbne vidder og den føromtalte unikke udsigt. Langs udsigten er en skøn terrasse og med følelsen af at være i ét med naturen. Midt på terrassen er skabt en lille atriumgård, hvor man kan sidde i læ og nyde naturen.

Indgangen er med en fordelingsgang til bryggers, tre værelser og et bad. Længere fremme når du det skønne køkken/alrum med lyst træ og hvide elementer i en smuk sammensætning i højkvalitet. Fra køkken/alrummet kan du gå ud på den dejlige terrasse via atriumgården. Til højre for atriumgården er den kvadratiske og lyse stue, som ganske enkelt er placeret midt i naturen. Kig ud på svanerne, mens du nyder stilheden, da det næsten er umuligt at følge med i TV’et, når naturen kalder på den intensive måde, som det er tilfældet her på Vinkelvej.

Bag stuen er et dejligt soveværelse med walk-in closet og badeværelse. Bag soveværelset er der ligeledes et mindre kontor. Med i alt fire værelser, soveværelse og to badeværelser, så er det nemt når flere skal gøre sig klar om morgenen eller at der er behov for privatliv for den enkelte i den lidt større familiekonstellation. Livet skal nydes her og boligen er i den grad parat. Alt er produceret i højkvalitetsmaterialer og selvfølgelig i moderne, klassisk stil. Der er naturligvis også tænkt i økonomiske løsninger med lavenergiforbrug, men der er ligeledes tænkt i et meget lavt vedligeholdelsesniveau, da de udendørs arealer mest består af den lækre træterrasse.

Vi glæder os til at fremvise denne dejlige bolig med den helt unikke udsigt, så kontakt Wulff & Partnere allerede i dag.

Sagsnummer
B2890MB
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
4.295.000
Ejerudgift pr. mdr.
3.033
Boligareal
215
Grund
1.018
Carport
50
Værelser/Heraf stuer
7/2
Byggeår/ombygget
2017/
Energimærke
A2020
Mikael Borved Ejendomsmægler 3021 4401 mb@wulffpartnere.dk