Brombærstien 4, Birgittelyst · 8800 Viborg

Brombærstien 4, Birgittelyst · 8800 Viborg

✕ Luk
Set fra haven
✕ Luk
Alle plan (1x1)

184 kvm. sikker stil fra de skønne 70ere

Birgittelyst er et attraktivt område for børnefamilier, der gerne vil bo et trygt og naturskønt sted i kanten af Viborgs mange muligheder.
Birgittelyst ligger også tæt på Hald Ege, hvor der både er daginstitutioner og skole. Der er oplyst og asfalteret cykelsti til Hald Ege, så børnene trygt kan cykle til og fra skole.

Villaen er fint vedligeholdt. Dette gør sig gældende både ude og inde. Villaen er indflytningsklar i sin nuværende stand, men der kan også laves forandringer hvis du har lyst. Med andre ord kan man skabe lige det, man ønsker med denne bolig.

Fra entreen finder du den store, dejlige stue. Der findes et skønt lysindfald i denne stue. Stuens mange kvadratmetre kan indrettes præcist, som man ønsker – der er mulighed for mini-bibliotek med en stor reol eller man kan indrette med hyggelige lænestole og leg med børnene, og under tæppet er der et flot trægulv. Der er fire rigtig gode værelser samt et toilet og et badeværelse med badekar. På badeværelset ses smukke og fine, lyseblå klinker fra 70erne, som giver den perfekte retro-stemning her – ligesom mange unge ønsker i dag. Køkkenet er derimod af nyere dato – og pænt i lyst træ og med masser af skabsplads. Rummet fremstår rigtig dejligt lyst med udsigt til haven via udestuen. Udestuen er i boligkvalitet og kan sagtens benyttes hertil. Af praktisk karakter kan nævnes et rummeligt bryggers og en dejlig carport med redskabsrum.

Udenfor finder du en usædvanlig smuk og vedligeholdt have – et hav af kvadratmetre, hvor familien kan nyde livet og hinanden. Haven er syd/vestvendt, så solen er tilgængelig hele dagen, hvilket blot giver endnu mere lyst til at være i det grønne. Der er små grønne oaser over alt – lige fra bålsted til bassinet med fisk.

Tæt på Birgittelyst ligger Hald Sø med Skytteholmen, hvor mange viborgensere tager til om sommeren for at tage en dukkert i det klare og kølige vand. Brombærstien nummer 4 har også herlig placering blandt mange andre skønne boliger. Og fra første færd mærker du, at der er levet et skønt liv i denne bolig; det hele emmer af sjæl, charme og ordentlighed.

Kontakt Wulff og Partnere for en fremvisning allerede i dag, så du ikke går glip af muligheden for at kombinere god beliggenhed med en autentisk bolig.

Sagsnummer
B3023MB
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
1.995.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.426
Boligareal
156
Grund
961
Carport
24
Værelser/Heraf stuer
5/1
Byggeår/ombygget
1971/2006
Energimærke
E
Mikael Borved Ejendomsmægler 3021 4401 mb@wulffpartnere.dk