Østermarksvej 4, Mønsted · 8800 Viborg

Østermarksvej 4, Mønsted · 8800 Viborg

✕ Luk
✕ Luk
Alle plan (1x1)

Mageløse, moderne og markante Mønstedgaard

Sjældent set. Så kort kan det siges. Du ser det med det samme, du kører ned ad alléen. Dette landsted rummer alt hvad en familie kan ønske sig og meget mere til. En smuk hovedbygning, som er gennemrenoveret i en helt særlig og moderne stil, – så gennemført, at det er en sand fryd for øjet. Dertil kommer et flot og stort anneks samt andre bygninger med blandt andet værksted og mulighed for hestehold. Alt er sirligt restaureret med stor omtanke for landstedets lange historie, som rækker helt tilbage til Frederik den 6.s regeringstid.

28 hektar land er der at boltre sig på, såfremt man ønsker at tilbagetrække forpagtningen, som lige nu er gældende på størstedelen af jorden. Så langt som øjet rækker er der et skønt vue over alt det grønne og man kan følge årets udvikling på nærmeste hold. I den mageløse afdeling finder vi at Mønstedgaard også har sit eget lille bjerg, som hæver sig 54 meter op. Nærmeste nabobygning er 200 meter fra landstedet, så man får følelsen af at være i sit eget miniput-land, men alligevel ikke langt fra by og aktivitet. Tre skønne terrasser gør at I kan hygge jer og udnytte solens stråler dagen lang.

Selve hovedbygningen står så flot og bevidner om at det her sted kun kan overtages af en køber, som vil respektere og være nænsom omkring dét at eje Mønstedgaard. Når du går ind ad hoveddøren finder du en smuk svungen trappe til førstesalen og til højre er der et stort badeværelse. Går du lige ud finder du det flotte og moderne køkken, som kombinerer den enestående charme, der er i denne gamle bygning, med en industristil med alt hvad hjertet begærer inden for det bedste udstyr. Og dette er gennemgående tema for hele huset. Dinesen gulve, Philip Starck interiør, Corian bordplade – der er investeret i kvalitet i dette skønne hus.

Både fra entreen og fra køkkenet er der adgang til to stuer en suite – her skal livet nydes ved pejsen; måske med en bog fra biblioteket. Stueplan rummer ligeledes et værelse. Førstesalen med loft til kip har en stor stue – hvor en afdeling af dette lige nu bruges til kontor plus et stort soveværelse. Her er lækre skabe, som – lige som de øvrige i huset – er specialdesignede.

Annekset – som er nærmest majestætisk – indeholder to skønne værelser, bryggers, fordelingsgang og bad/toilet. Loftshøjden her er slående og giver en fremragende kontrast til de små hyggelige vinduer og lidt lavere til loftet i stuen i hovedbygningen.

Drømmer du om at holde skønne fester i riddersalen eller jagtstuen; måske at drive din virksomhed fra landejendommen eller bare sidde og hygge dig i vinkælderen, så er dette naturligvis også muligt. Du er ganske enkelt nødt til at besigtige dette sted, for det rummer som sagt alt det, man kun kan drømme om. Kontakt Wulff & Partnere i dag, for at bestille tid til et af dit livs oplevelser på boligområdet.

Sagsnummer
B2986PW
Ejendomstype
Landbrugsejendom
Kontantpris
8.500.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.222
Boligareal
214
Kælder
23
Grund
282.762
Værelser/Heraf stuer
7/2
Byggeår/ombygget
1857/1998
Energimærke
D
Peter Wulff Valuar, ejendomsmægler 8110 1652 pw@wulffpartnere.dk