Lynderupvej 141, Lynderup · 8832 Skals

Nyhed

Lynderupvej 141, Lynderup · 8832 Skals

✕ Luk
Omgivelser

Grund til at virkeliggøre dine drømme?

Luk øjnene og forestil dig den dejligste naturgrund med direkte fjordudsigt – det eneste, du kan høre, er fuglenes sang og bølgeskulp fra Limfjordens vande, som slår mod kysten. I Lynderup er der en god grund til at drømme, og det er denne skønne matrikel, der er sat til salg, og som giver dig muligheden for at bygge præcist det fritidshus, du drømmer om.

Grunden er beliggende i første række med frit udsyn til fjorden og med Hjarbæk Fjord Golfcenter som nærmeste nabo. Når du ikke lige nyder udsigten fra solstolen på din nye terrasse, kan du udfordre den skønne og populære 27-hullers golfbane, som er en integreret del af området. Foruden golfbanen byder Hjarbæk Fjord Golfcenter på en velbeliggende restaurant i golfcentrets klubhus.

Mellem fritidsgrunden og golfcentret er der en grøn slugt, som er et friareal uden bebyggelse. Du har således kun nabo til én side, hvilket efterlader et ekstra vue og skaber den stærke følelse af at være forbundet med naturen.

Tilbage til solstolen på din nye terrasse – den 1560 kvadratmeter store grund er vestvendt og giver dig mulighed for at nyde solen og udsigten på bedste vis. Du kan bygge op til 156 kvadratmeter, idet grunden må bebygges med 10 %. Det giver gode muligheder for sammensætning og indretning af et perfekt fritidshus efter din smag. Fritidsgrunden er reguleret under Lokalplan nr. S-1-3 med tillæg.

Beliggenheden i Lynderup er indbegrebet af fred, ro og afslapning. Nær Lynderup – som er naturskøn hele vejen rundt om Limfjorden – finder du blandt andet Ulbjerg Klint, som er en stor oplevelse, med det smukke terræn og et rigt fugleliv. Du kan også opleve den hyggelige summen i Virksund ved havnen, og af mere praktisk karakter, kan du handle hos den lokale købmand og bager i Skals. Alt er inden for rækkevidde.

Smut væk fra hverdagens travle kalender og kom til stressfri zone i Lynderup. Vi har grund i første række. Kontakt Wulff & Partnerne på mail@wulffpartnere.dk for nærmere aftale.

Sagsnummer
B2984PW
Ejendomstype
Fritidsgrund
Kontantpris
895.000
Ejerudgift pr. mdr.
406
Grund
1.560
Peter Wulff Valuar, ejendomsmægler 8110 1652 pw@wulffpartnere.dk