Johan H. Wessels Vej 1 · 8800 Viborg

Nyhed

Johan H. Wessels Vej 1 · 8800 Viborg

✕ Luk
Set fra vejen
✕ Luk
Stueplan

Velkendt charme i katedralskolekvarteret.

I kvarteret med vejnavne på alle de berømte digtere og dramatikere finder du denne skønne bolig. Familien der kommer til at bo i denne bolig, vil blive rigtig glade og nyde godt af den sjæl som huset emmer af.

Hele huset er så indbydende og i god stand. Hele tre etager er absolut indflytningsklare, det eneste du skal gøre, er at indrette med dit eget interiør. Og det burde ikke være svært at videreføre den herlige ånd, som hvert et rum indeholder.

I kælderen er der et badeværelse, et disponibelt rum, et depot og et lækkert bryggers, som kan være første station for at komme ind i huset af en praktisk vej. Medmindre du hellere vil benytte dig af den fine runde dør, som leder ind i stueetagens entre, hvor den smukke trappe fører oven på eller nedenunder, såfremt du ikke træder videre ind i det dejlige køkken alrum, som er dybt charmerende og hvor du vil kunne nyde en kop kaffe, mens du kigger på aktiviteter i køkkenet. I forlængelse af dette centrale rum finder du den hyggelige, kvadratiske stue, der – som hele huset – bringer følelsen af ro og ordentlighed. Fra den dejlige stue er der naturligvis også adgang til haven, som er lige så hyggelig som huset. En god aflang græsplæne, der indbyder til masser af leg og i skuret henter du brænde til husets flotte brændeovn, der er placeret centralt, så man får glæde af både varmen og det flotte udseende.

På førstesalen mødes du først af et lille repos med adgang til to værelser samt en gang, der fører til et stort og yderst lækkert soveværelse. Her er Velux vinduer og skråvægge, der går i en spids på smukkeste vis. Alt er lyst, lækkert og indbydende. Alene det smukke udtryk i rummet, vil med garanti skabe den dejligste nattesøvn. Der er et fælles plus i hele boligen; alle steder fra kommer det mest fantastiske lysindfald.

Og tilbage til det lyriske kvarter; for her finder man alt inden for få minutters gang – Digterparken til en dejlig gåtur, måske med hunden eller hvis du har gøremål i centrum, kan du meget hurtigt nå byen og alle dens muligheder. Den smukke katedralskole, Nordre Skole, børnehave og søerne er ligeledes inden for hurtig rækkevidde.

Hos Wulff & Partnere vil vi glæde os til at fremvise denne dejlige bolig i et af Viborgs dejligste og mest charmerende kvarterer.

Sagsnummer
B2967MB
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
2.295.000
Ejerudgift pr. mdr.
2.138
Boligareal
138
Kælder
45
Grund
473
Carport
26
Værelser/Heraf stuer
4/1
Byggeår/ombygget
1947/2001
Energimærke
C
Mikael Borved Ejendomsmægler 3021 4401 mb@wulffpartnere.dk