Lyngvej 16A · 8800 Viborg

Nyhed

Lyngvej 16A · 8800 Viborg

✕ Luk
Set fra haven
✕ Luk
Stueplan

Overset oase...

De fleste Viborgensere kender Lyngvej som en centralt beliggende vej med hurtig adgang til by, indkøbsmuligheder og vores skønne søer, men samtidigt også et hyggeligt og dejligt villakvarter. Men det er nok de færreste, der har opdaget denne lille perle, som ganske enkelt fortjener et besøg.

For godt gemt væk fra vejen dukker der en charmerende bolig op – omgivet af høje træer, men alligevel med frit udsyn over naturen og følelsen af luft omkring dig. Det sortglaserede tegltag, den fine vandskuring og en masse lækre detaljer vidner om at der er god smag i denne bolig. Du får straks lyst til at gå inden for og udforske mere god stil.

Og inden for bliver du heller ikke skuffet. De 94 m2 bolig og 44 m2 kælder er så veludnyttet. Alt er opdateret i lyse materialer, lækkert køkken med åbent miljø til stuen. Det emmer af livsglæde og det bedste lysindfald fra alle sider; her får man virkelig lyst til at bo. I stueplan findes desuden bryggers med adgang til træterrassen – en god praktisk indgang, såfremt man ikke ønsker at benytte entreen. Der er ligeledes et fint badeværelse på denne etage.

En let hvid trappe fører dig ovenpå, hvor der er højt til loftet med fritliggende bjælker og flere ovenlysvinduer. Igen – alt er lyst og venligt. Der er det sødeste børneværelse her samt et lækkert stort soveværelse. Fra den lille repos er der naturligvis også et fint og nyere badeværelse. Igen i tidløst design. I kælderen er der tre disponible rum, så her er der fri adgang til at eksperimentere med gode opbevaringsløsninger.

Indretningen er helt perfekt for den unge familie, men også til parret hvor børnene er flyttet hjemmefra og man ønsker et charmerende hus, hvor livet kan leves fuldt ud.

Lad Wulff & Partnere vise dig denne dejlige bolig, hvor vi lover at rundvisningen bliver en positiv og dejlig oplevelse.


Sagsnummer
B2961MB
Ejendomstype
Villa, 1 fam.
Kontantpris
1.595.000
Ejerudgift pr. mdr.
1.787
Boligareal
94
Kælder
44
Grund
700
Værelser/Heraf stuer
3/1
Byggeår/ombygget
1924/
Energimærke
D
Mikael Borved Ejendomsmægler 3021 4401 mb@wulffpartnere.dk