Rørgårdsvej 17 · 7850 Stoholm Jyll

Rørgårdsvej 17 · 7850 Stoholm Jyll

✕ Luk
Set fra vejen
✕ Luk
Stueplan

Familiens fredfyldte oase i kanten af Stoholm

Når man bevæger sig den korte gåtur uden for Stoholm, finder man dette landsted med kodeordene bynær, børnesikker og billedskøn beliggenhed. Vi befinder os på Rørgårdsvej, som ligger blot 1,7 km fra Stoholms faciliteter, men som byder på landlivets charme, ro og frihed.

Her finder du en fredfyldt oase, hvor havens atmosfære og stilhed øjeblikkeligt inviterer til at lade roen indfinde sig. Den 1,5 hektar store grund er bl.a. anlagt med en have på hele 3200 kvm med hyggelige terrasser, frugttræer, bålplads, bænke, hyggekroge og en enorm græsplæne, der sikkert vil være en drøm for fodboldentusiasten. Grunden rummer også mulighed for at anlægge ridebane.

Ejendommens bolig og udbygninger matcher til fulde de udendørs faciliteter. Stuehuset byder på i alt 184 velholdte og vedligeholdte kvm i to plan. Huset er opført i 1916 og løbende renoveret, så det i dag fremstår som en moderne bolig med den landlige charme i behold.

Du træder ind i lys, flisebelagt entré, hvorfra der er adgang til husets store stue, som er inddelt i en opholds- og spiseafdeling. Herfra er der direkte forbindelse med et stort, lyst og tidløst køkken med masser af skabs- og køkkenbordsplads samt spiseplads. Stueplan rummer også et værelse, stort badeværelse samt velproportioneret bryggers med vaskefaciliteter, skabsplads og trappe til tagetage.

På tagetagen finder du familiens private afdeling med tre hyggelige værelser og toilet. Det hele bindes sammen af en veludnyttet fordelingsgang med masser af skabsplads og også plads til en lille hygge- eller arbejdskrog.

I ejendommens udbygninger kommer dette landsteds kvaliteter i høj grad til udtryk. Her finder du bl.a. en enorm gildesal med entré, køkken, toilet, gulvvarme og masser af plads til at danne ramme om alle tænkelige fester og arrangementer.

Derudover findes andre gode udbygninger, der kan anvendes som f.eks. garage, fitnessrum, hobbyrum, eller værksted, lige som der også er klargjort til at etablere hestebokse.

Lad Wulff & Partnere vise dig dette skønne og bynære landsted, som hurtigt kan blive din families trygge og fredfyldte oase.


Sagsnummer
B2499TL
Ejendomstype
Fritidslandbrug
Kontantpris
2.345.000
Ejerudgift pr. mdr.
1.520
Boligareal
184
Kælder
6
Grund
15.018
Værelser/Heraf stuer
6/2
Byggeår/ombygget
1916/2009
Energimærke
D
Peter Wulff Valuar, ejendomsmægler 8110 1652 pw@wulffpartnere.dk