Købermægler

Gode råd er guld værd
Et boligkøb er for de fleste mennesker den største økonomiske beslutning, de kommer til at træffe i hele deres liv. Derfor er det afgørende med professionel og solid rådgivning fra din købermægler, så du får det fulde overblik over dit boligkøb.  Med den rette rådgivning kan der være mange penge at spare på budgettet. Som købermægler hjælper vi med en række økonomiske forhold:

Budget og finansiering
Hvad er dit rådighedsbeløb, og hvordan finansierer du boligen optimalt? Vi henviser dig til professionel rådgivning, budgetlægning og forhåndsgodkendelse til lån. Hvilken bolig giver dig mest værdi for pengene? Vi ser på dine individuelle forhold og finder en bolig, hvor du får mest valuta for pengene.

Dyrebare dokumenter
Har købsaftalen nogle forhold, der kan komme til at koste dyrt? Vi kender alle faldgruber og læser det med småt, så du undgår dyre overraskelser. Hvordan læser man en tilstandsrapport og et energimærke? Vi har ekspertisen og erfaringen til at vurdere karakterer, anmærkninger og de økonomiske konsekvenser af punkterne. Står der noget afgørende i tingbog og servitutter, i lokalplaner og foreningsvedtægter?  Vi spotter de afgørende punkter, inden de belaster dig økonomisk.

Prisen på grisen
Alle boliger har en udbudspris og nogle gange en salgspris, som ligger under. Vi kender salgspriserne i Viborg og omegn og ved, hvordan man forhandler og finder en fælles løsning.

Skøde og refusionsopgørelse
Som købermægler har vi naturligvis også stort kendskab og kompetence, når der skal skrives skøde, refusionsopgørelse – altid til en konkurrencedygtig pris. Prisen for vores ydelser afhænger af, hvad du ønsker at bruge os til. Denne investering kan være tjent hjem flere gange takket være vores rådgivning, og samtidig får du en ukompliceret, smidig og effektiv bolighandel med i købet.

Kontakt os allerede i dag og få et attraktivt tilbud på en eller flere af vores ydelser. Velkommen hos Wulff & Partnere.